Dit logo er en start, ikke en løsning. Det kan ikke stå alene, hvis resten af din visuelle identitet halter. For hvis det samlede udtryk ikke føles gennemtænkt, troværdigt og klart, bliver det svært at forstå, hvem du er. Og endnu sværere at vælge dig.
Et stærkt brand er mere end farver og former. Det er en visuel stemme. Noget, der føles rigtigt for dem, du gerne vil tiltrække. Noget, der skaber genkendelse, tillid og lysten til at komme igen.
Branding er din visuelle stemme
Branding handler om at være tydelig omkring, hvad du tilbyder, hvem du taler til, og hvad du vil opnå. Det skaber en klar retning og gør det nemmere at vælge dig frem for konkurrenterne. Men kun hvis det hænger sammen og føles ægte.
Et godt brand føles ikke bare rigtigt for dig. Det skal også føles rigtigt for dem, du gerne vil arbejde med. Det er sådan, du skaber behov, løsninger og følelser. Det er det, der får folk til at vælge dig, også selvom andre tilbyder det samme.
Hvis udtrykket halter, risikerer du at sende forvirrende signaler og tabe valget til nogen med mindre at tilbyde, men et skarpere udtryk.
Det kan have store konsekvenser at vælge en autodidakt grafisk designer som laver et billigt logo til dig. Her er hvorfor billig branding ofte bliver dyrt i længden.
Jeff™ hjælper dig med at bygge helheden
Hos os hjælper vi virksomheder med at skabe visuelle identiteter, der hænger sammen og føles rigtige.
- Vi designer logoer, der fungerer i alle formater og kontekster
- Vi udvikler farver, typografi og grafiske elementer, der understøtter dit brand
- Vi bygger hjemmesider, der både ser godt ud og skaber handling
- Vi skaber content og kampagner, der holder fast i stilen
- Vi sikrer, at din identitet kan vokse sammen med din forretning
Brandidentitet handler også om, hvordan du lyder
Branding stopper ikke ved det visuelle. Det handler også om, hvordan du lyder. Den måde, du kommunikerer på, er en vigtig del af dit brand. Og den skal hænge sammen med resten af udtrykket og tale direkte til din målgruppe.
Din tone of voice skaber genkendelighed, uanset om du skriver en overskrift, sender et nyhedsbrev eller svarer på en kundemail. Den viser, at der er en virksomhed med holdninger og personlighed bag.
Vi hjælper dig med at definere, hvilket sprog og hvilken tone, der passer til dit segment. Vi hjælper dig med at lyde som dig selv. Hver gang. På alle platforme.
Jeff™ skærer ind til kernen
Hos Jeff™ taler vi klart. Vi undgår smarte vendinger og fyldord, og vi forklarer tingene, som de er. Det gør det nemmere for dig at forstå, hvad der skal til. Og det gør det nemmere for os at bygge noget, der virker.
Vi spørger ind. Vi stiller skarpt. Og vi bygger en identitet, der passer til både din virksomhed og virkelighed.
Hvis din branding føles upræcis, sløret eller forældet, så lad os tage et kig sammen.
Hos Jeff™ tilbyder vi en gratis gennemgang af din branding, hjemmeside og synlighed. Du får ærlig feedback og konkrete forslag til, hvordan du kan stå tydeligere, fremstå mere professionel og blive valgt med mavefornemmelsen.