Sociale medier går hurtigt. Og hvis dit indhold føles tilfældigt, bliver du ikke bare scrollet forbi. Du bliver glemt. Det handler ikke om at poste mest, men om at stå klart og genkendeligt.
Her er fem ting du kan justere med det samme, så dit brand står skarpere, tydeligere og mere professionelt.
1. Gør din profil tydelig
Din profil er dit første indtryk. Den skal vise, hvem du er, hvad du tilbyder og hvem du taler til uden at man skal lede efter svarene.
Brug dit brandmark som profilbillede, så det fungerer i lille størrelse. Navnet står ved siden af og behøver ikke gentages. Skriv en bio, der fortæller hvad du laver, hvem det er til og hvorfor det betyder noget. Sørg for at dit link virker og fører et relevant sted hen.
Din profil skal ikke kræve forklaring. Den skal virke med det samme.
Hvis dit udtryk halter her, mister du troværdighed. Præcis som på resten af din branding. Vi gennemgår de typiske fejl i artiklen “10 fejl i branding som kan koste dig kunder“.
2. Giv hvert opslag ét formål
Jo flere ting du beder om i samme opslag, jo mindre sker der. Et klart fokus gør det lettere for modtageren at reagere, hvis altså opslaget lægger op til en handling.
Vælg ét klart formål for hvert opslag. Brug en tydelig call to action, hvis det giver mening.
Nogle vælger at bruge CTA’er i betalt annoncering og holde deres organiske opslag mere åbne. Det afhænger af hvad du vil med indholdet, og hvordan du ønsker at bruge platformen.
Pointen er, at hvert opslag skal have en intention, også når det ikke beder om noget.
3. Skab genkendelse uden at gentage dig selv
Variation er vigtigt. Men genkendelse er afgørende. Hvis du poster nyt indhold hver gang uden rød tråd, mister du identitet. Hvis du gentager dig selv for meget, mister du interessen.
Brug faste farver, fonte og grafiske elementer i alt du laver. Veksle mellem forskellige formater (fx citater, kundeudtalelser, tips og bagom-indhold). Hold strukturen, men leg med indhold og vinkler.
Det skal føles som dig hver gang uden at det føles som det samme.
4. Find en rytme du kan holde
Uden rytme bliver dit feed uforudsigeligt. Og uden struktur bliver du selv overvældet.
Lav en enkel og realistisk plan.
Mandag: Kundeudtalelse eller case
Onsdag: Indblik i dit arbejde eller proces
Fredag: Produktfokus eller tip
Brug stories til det løse og hold dit feed klart og planlagt.
Det behøver ikke være stort. Det skal bare hænge sammen.
5. Post bedre. Ikke nødvendigvis mere.
Folk følger dig ikke, fordi du poster meget. De følger dig, fordi det du siger, føles relevant. Du behøver ikke bruge mere tid. Du skal bare bruge den bedre.
Det er rigtigt, at algoritmerne på sociale medier belønner aktivitet. Men hvis det går ud over kvaliteten, virker det modsat. Relevans trumfer frekvens i det lange løb.
Prioritér klart og værdifuldt indhold frem for at fylde op. Justér din frekvens efter din branche og din målgruppe. Brug dit feed til det, der holder. Brug stories til det, der er flygtigt.
Start med at rydde op i din profil. Lav opslag med en klar intention. Skab et visuelt udtryk, der hænger sammen. Planlæg i en rytme, du faktisk kan holde. Og brug sociale medier til at bygge noget op, ikke bare til at være til stede.
Et stærkt brand handler ikke om volumen. Det handler om klarhed, konsekvens og genkendelighed.
Er dit brand tydeligt nok?
Hos Jeff™ tilbyder vi et gratis optimeringstjek, hvor vi gennemgår din branding, hjemmeside og dine sociale medier og synlighed på internettet.
Du får ærlig og konkret feedback på, hvad der virker, og hvad der holder dig tilbage.