Branding er ofte det første indtryk, du giver og det kan være forskellen på at blive valgt eller overset. Mange virksomheder tænker stadig, at branding handler om at være kreativ. Men i praksis handler det langt mere om klarhed og konsistens.
Hvis dit brand føles uskarpt eller rodet, mister du troværdighed. Det gør det sværere at skabe tillid. Og uden tillid bliver du ikke valgt. Her er ti klassiske brandingfejl, som mange begår og hvad du kan gøre for at rette op.
1. Dit logo fungerer ikke alle steder
Et godt logo skal kunne bruges på tværs af platforme. Det skal se godt ud på tryk, digitalt og i små størrelser samt i både farve, negativ og positiv. Hvis det kun fungerer ét sted, er det ikke fleksibelt nok. Det gør det sværere at genkende dig, og det begrænser din synlighed.
Løsningen er en logopakke, der indeholder versioner til forskellige formater og farver. Det gør det lettere at bruge og sikrer, at du fremstår konsistent overalt.
2. Din branding er ikke ens på tværs af kanaler
Hvis du bruger én font på din hjemmeside, en anden på sociale medier og en tredje i dine tryksager, virker dit brand usammenhængende. Det skaber forvirring og gør det svært for folk at forstå, hvem du er.
Det koster ikke meget at få styr på. Lav nogle enkle retningslinjer for farver, fonte og grafiske elementer. Brug dem konsekvent. Det skaber ro, tillid og gør dig lettere at vælge.
3. Farverne føles tilfældigt valgt
Farver er ikke bare pynt. De former den følelse, folk får, når de møder dit brand. Hvis du har valgt farver ud fra mavefornemmelse, kan de ende med at sende forkerte signaler.
Tænk over, hvilken stemning du vil skabe. Brug farver, der understøtter den. Det kan gøre hele forskellen på, om du bliver taget seriøst eller ej.
4. Dine fonte passer ikke til dit brand
Fonte har udtryk. Nogle virker seriøse. Andre virker personlige. Hvis du blander for mange forskellige, bliver det rodet og dit brand mister fokus.
Find én primær font og én sekundær. De skal passe til den stemning, du vil have folk til at mærke. Brug dem konsekvent på tværs af alt, du laver.
5. Billederne og elementer støtter ikke dit udtryk
Dårligt valgte billeder og grafiske elementer gør det svært at opbygge tillid. Hvis du bruger generiske stockfotos eller billeder, der ikke føles relevante, begynder brandet at virke uægte. Det skaber afstand.
Brug billeder eller illustrationer, der føles som dig. De skal tale til den målgruppe, du vil nå og de skal understøtte det, du siger med resten af dit udtryk.
6. Der mangler en følelsesmæssig forbindelse
Branding handler ikke kun om det visuelle. Det handler om, hvad folk mærker. Hvis du ikke vækker noget, bliver du glemt.
Spørg dig selv, hvilken følelse du vil skabe. Skal det føles trygt? Ambitiøst? Nysgerrigt? Uanset hvad svaret er, skal dit brand bakke det op med farver, tone og billeder, der peger i samme retning.
7. Du har kun et logo og intet system omkring det
Et brand er ikke kun et logo. Det er også de grafiske elementer, der holder det hele sammen. Mønstre, ikoner, rammer og støtteelementer skaber variation og helhed.
Uden dem bliver det svært at holde stilen. Du mister sammenhæng, og det bliver sværere at genkende dig. Brug tid på at bygge et system. Det betaler sig.
Et logo alene sjældent er nok, uddyber vi i artiklen: Et logo er ikke nok, hvis du vil vinde over konkurrenten.
8. Din hjemmeside føles som noget andet end resten
Hvis dine sociale medier siger én ting og din hjemmeside en anden, opstår der et brud. Det forvirrer og får dig til at fremstå usikker.
Din hjemmeside skal være en naturlig forlængelse af dit brand. Designet, tonen og strukturen skal trække i samme retning som resten af din kommunikation. Ellers mister du folk, før du når at vise dem, hvad du kan.
9. Dit udtryk føles gammeldags
Et brand kan godt være klassisk men det må ikke føles gammelt. Hvis dit visuelle udtryk ikke er blevet justeret i årevis, risikerer du, at det føles ude af trit med resten af markedet.
Det handler ikke om trends. Det handler om at være relevant. Gennemgå din branding med jævne mellemrum og se, om den stadig føles aktuel.
10. Du tiltrækker de forkerte kunder
Hvis dit brand taler til nogen, du ikke ønsker at tiltrække, får du henvendelser, der ikke fører nogen steder. Det koster dig tid, energi og det kan skade din position på længere sigt.
Branding skal ikke være for alle. Det skal være for dem, du gerne vil arbejde med. Justér stil og tone, så det rammer rigtigt.
Skal vi tage et kig på din branding?
Hvis du genkender nogle af de her fejl, er det måske tid til at få set på din visuelle identitet. Ikke for at lave det hele om. Men for at sikre, at det, du viser udadtil, stemmer overens med det, du gerne vil være kendt for.
Hos Jeff™ hjælper vi virksomheder med at skabe branding, der hænger sammen og føles rigtigt, både visuelt og strategisk. Vi bygger systemer, der er lette at bruge og svære at misforstå.
Vil du have et brand, der gør dig let at vælge? Så lad os tage en snak.